Kærestehuen

Det er ikke første gang, jeg har lavet en hue til Kennet. Han har et fint, lille udvalg af strik/hækling, han ofte bruger - men sidste tilføjelse er Kærestehuen. Det er igen Sidsel, der har været opfindsom.

Jeg har hæklet den store størrelse, for Kennet kan godt lide sine huer i en mere slouchy version. Opskriften er (som sædvanelig) velskrevet og selvom den ser svær ud, er den overraskende nem at lave. Hvis du er nybegynder, men gerne vil lave noget, der er enkelt, men ikke kedeligt, er dette huen for dig at hækle.

Jeg har brugt tyndt to-trådet garn, og den sidder så flot på min lækre kæreste.

Billederne er taget sidste weekend, hvor vi var en tur i Mols Bjerge sammen med nogle af vores dejlige naboer og alle vores børn. Selvom vi efterhånden har været mange steder i Mols Bjerge, har Kennet altid en ny og spændende rute - et levn fra da han kørte på mountainbike.

Solen varmede og vi gik (prustende) op ad bakke og rundt omkring - vi fandt endda en Geocashe ved Skovbjerg.

Rillestrik og vinkelvarmer

Ikke få dage efter jeg blev færdig med mit TenStitch-tæppe, slog jeg op til et nyt tæppe. Jeg havde stadig så mange 2-trådede uldrester, at jeg ikke kunne lade være. I stedet for 10 masker, startede jeg med 20, strikkede 3 hjørner, inden jeg fik lyst til at prøve noget andet. Så jeg samlede masker op, til en stor dominofirkant i forlængelse af arbejdet. Efter 34 pinde, ville jeg prøve noget nyt igen.

Det er SÅ taknemmeligt at strikke i rillestrik. Med ganske få teknikker, kan jeg få lov at lege med alt fra vendestrik, til dominostrik, til strikke-kant-på-teknik. Jeg sysler endda med noget gobelinstrik også...

Efter så lang tid, hvor jeg ikke havde ro i hovedet til eksperimenter, er det så vidunderligt at mærke min kreativitet blomstre. Jo, jeg har stadig dage, der ikke giver ret meget i spændings- og actionpoint, men at have overskud til lade mig rive med i uldeventyr, gør mig så glad.

Efter mine minions er flyttet ind, har jeg fundet en helt ny side af mig selv. Jeg er begyndt at strikke/hækle/hakke det samme igen og igen. I dette tilfælde Sidsel´s Vinkelvarmere. Opskriften er bare god. Enkel, sjov at hækle og jeg hækler løs i alle hæklefastheder i alle slags garner.

Disse er hæklet i 1 tråd Kinu og 2 tråde Tetsu på 3,5 mm hæklenål, hvilket giver et sprødt, let og formbart stykke stof.

På den igen!

Kjole med perlebesat bærestykke. Måske uden perler. Eller med pailletter? Jeg har strikket den før - men det er jo år siden og ikke mindst mange kilo siden. Jeg har enkelte små bøvser i forhold til mønsteret.

For eksempel er jeg ikke ret vild med ærmegabet - og jeg ønsker mig ærmer. Så i stedet for at lukke af til ærmeløs kjole, har jeg strikket raglan efter bærestykket - dette har gjort jeg får et større ærmegab. Om jeg vil strikke lange ærmer eller korteærmer og om ærmerne skal fortsætte i hulmønsteret, ved jeg ikke endnu. Lige nu hælder jeg til 3/4 ærmer. Kjolen er i 100% uld, så den bliver under alle omstændigheder meget varm til sommerbrug - så praktiske 3/4 ærmer lyder som et godt bud, ikke?

Garnerne er noget oldgammelt 1-trådet og håndfarvet uld fra Sydamerika og Geilsk Tynd uld. Overraskende nemt at strikke med - jeg taber sjældent den ene tråd og det går egentlig tjept nok, hvis jeg ser bort fra enkelte dage, hvor det føles som om jeg strikker og strikker uden at jeg kommer nogen vegne...

Mit meget forsigte mål er at den er klar til brug i efteråret.

Gode ting tager tid

Endelig, endelig - blev jeg færdig med mit tæppe. Det har også kun taget nogle år. Ok, i ren strikketid har det ikke taget lang tid - det er som om jeg har haft nogle få dage, hvor jeg har spurtet afsted - men det er nogen år siden, jeg begyndte på dette tæppe.

Opskriften er Ten Stitch Blanket - Et ganske nemt projekt - hvis man ser bort fra jeg ofte lod mig friste af andre projekter undervejs. Men det er okay, jeg vidste fra starten at dette ville tage mig tid.

Hvis du har læst med på Aalerusen og har en virkelig god hukommelse, ved du at jeg 2 gange årligt tager et meget kritisk blik på mine WIP´s og med hård hånd frogger løs eller smider ud. Dette tæppe har overlevet alle ture til The Frog Pond - også selvom jeg har ikke har strikket på det i et helt år.

Måske var det af rene sentimentale grunde, jeg ikke pillede op - dette tæppe begyndte jeg på kort efter jeg blev skilt og da jeg var flyttet for mig selv i min lille lejlighed på Vesterbro (i Odense).

Jeg husker tydeligt, jeg fandt alle mine rester frem - to-trådet uld - og begyndte at spytsplejse og vinde nøglet op. Jeg tænkte på det nye liv jeg skulle begynde; de udfordringer og eventyr, jeg så i øjnene - og på een gang virkede det hele uoverskueligt,  men spændende. Når jeg ser tilbage, ser jeg hvordan tilfældigheder og bevidste valg formede mit liv - lidt på samme måde, som da jeg valgte farver, der gik godt sammen, men stadig var tilfældige i rækkefølgen og jeg vidste ikke hvordan dette tæppeprojekt ville ende...

Jeg har strikket på pind 5 - rundt og rundt. Jeg har strikket sidste maske vrang og taget den løs af på retsiden og der hvor jeg strikkede striben fast på tæppet, har jeg også taget en maske løs af, så der kom en tydelig maske. Hvis dette virker underligt, så se på alle de "helpful notes", der er på Ravelry, de forklarer det meget bedre end mig.

Tæppet måler 140 x 130 efter vask og udspænding.

Noget helt andet:

Min sygemelding har givet mig tid og rum til at være gak. At have dårlige dage, hvor jeg ikke gør meget andet end at sove eller gå rundt om mig selv. Det at have en dårlig dag, har været svært for mig. Jeg blev febrilsk efter at få styr på mine minions og blev deraf endnu mere frustreret, for jeg kunne ikke få dem på geled!

Det var indtil min veninde sagde til mig: "Julia, det er derfor du er sygemeldt - så du kan tage en dag ud af kalenderen og bare have grød i hovedet..."

Jeg er blevet bedre til at acceptere, når jeg har en dårlig dag. Det er jo godt. Men jeg er også ivrig efter at få det bedre - at komme ud i verden og føle jeg har noget at give samfundet.

I starten af min syge periode havde jeg store planer - søgte job i stor stil og var klar til at møde verden med min entusiasme og tænkte at jeg ville få det bedre, når jeg følte mig som en plus-borger. Heldigvis blev jeg ikke kaldt til samtale.

Oppe i LokalPsyk fik jeg at vide, jeg skulle tage det med ro. Tag små skridt - oplev succes med de små sejre og byg på sejrene i stedet for at satse hele baduljen og køre fast i mudderet. Jeg har stor respekt for min kontakt i LokalPsyk, så jeg lytter. Og handler derefter.

Jeg giver besked til Syddjurs Kommune, som tager alle de hensyn, jeg har brug for. Stadig føler jeg, jeg skal gøre noget. Bare en lille smule "noget". Så jeg har fundet mig et sted, jeg kan komme i praktik. Et sted, der kender til alt, hvad der er sket - og et sted, jeg føler mig tryg. Jeg føler mig udnyttet, der hvor jeg var før. Her er jeg ikke bange eller har den mindste smule tvivl om det er et sted, der vil hjælpe til at jeg kan blive rask.

Nu skal de sidste formalier på plads og selvom det kun er 1,5 time om dagen, glæder jeg mig.

Så - gode ting tager tid. Og jeg arbejder på min tålmodighed.

P.S: Jeg har fået en strikkemaskine - og jeg er ved at lære den at Kennet. Glæder mig til at vise mine nye skills.

642 stykker

Kennet kom på en god idé tidligere.

"Skat, skal vi ikke gå en tur ved stranden?"

Jeg var ikke sen til at anerkende hans gode idé og vi tog ind til Århus - Den Permanente.

Ser du - da jeg mødte Kennet, havde han et fint, lille fad stående med glasskår i. Han tager ned på stranden mindst et par gange om ugen og lader bølgebrus nulstille hjernen. Imens harddisken bliver formateret, samler han glasskår.

Jeg er blevet smittet med Kennets glasskårssamlende vane. Jeg er endda begyndt selv at tage ned til Følle Strand, bare for at lede efter glasskår. Selv vores piger har bidt mærke i glassamleriet - Søs havde et glasskår med fra Golden Sands og Ivalo og Ellen havde en masse med fra Bali.

Selv bitte, bitte små stykker kommer med hjem og vi har efterhånden et ret stort lager af glasskår.

På det dårlige billede, kan du se Kennets (synes jeg selv) imponerende samling:

Så på halvandet år, er Kennets samling blevet enorm. Det er stadig Kennets samling selvom jeg hjælper i ny og næ. Jeg er stadig mere stolt af mit garnlager, men det må du ikke sige til Kennet... :)

Spørgsmålet er så - har han oftere brug for at formatere sin harddisk efter han har mødt mig...? ;-)
..
Vi gjorde, hvad vi kunne for at samle glasskår og endte med at tage 642 stykker med hjem. Nej, vi tæller normalt ikke antallet - men i dag fandt vi virkelig mange og jeg var nysgerrig.

Derefter tog vi i City Vest for at handle i en butik, som ikke havde det, jeg ledte efter og derefter et lille mellemmåltid i Bazar Vest, hvor vi også fik fyldt op på chiliprodukter, jeg bruger meget i min madlavning.

Så - jeg fik også formateret min harddisk i dag. Sammen med Kennet. Han er altså dejlig... <3

Et sludreindlæg

Allerførst skal I alle et stort tak for de mange, mange søde og opmuntrende hilsener oven på sidste indlæg. Jeg har følt, jeg kunne trække vejret bedre, efter jeg "sprang ud" som gak. Hvor langt oppe jeg er på gakskalaen, ved jeg ikke endnu - jeg er i et forløb i Lokalpsykiatrien, og skal forhåbentlig i et særligt forløb i Randers, så jeg kan komme ud i verdenen igen med de redskaber, jeg har brug for. Min meget rolige og dygtige sygeplejerske i LokalPsyk mener jeg nok skal komme oven på igen - og jeg tror på hende.

Mine dage går lidt ud i eet - jeg tænker ikke meget over om det er mandag eller lørdag. Der bliver passet godt på mig i Syddjurs Kommune - og der bliver arbejdet på hvad der skal ske med mig. Jeg kan endnu ikke helt finde ud af, hvad mit hoved kan holde til - så er det godt de i LokalPsyk har overblikket og kan hjælpe med at sætte de nødvendige rammer for min vej tilbage til arbejdslivet. Det dér stress er en underlig størrelse og min iver efter at blive rask ramler sammen med mine minions, der ikke kan holde geled ret lang tid ad gangen. Det er meget frustrerende.

Der er masser af tid til håndarbejde. Både tørstrik/hækling på Pinterest og til hygge med garn. Jeg har haft en lurende tanke om et let og luftigt tørklæde - og da jeg faldt over et hæklediagram på Pinterest, var der ikke langt fra tanke til handling.

Jeg sjussede mig frem til rapporten (12 + 3 luftmasker) og jeg er meget tilfreds med resultatet. Jeg tror jeg holder mig til den tynde islandske uld og 3 mm hæklenål, for jeg vil have den let og luftig. Dog kan jeg sagtens forestille mig den i en tung og blød alapaca, måske jeg ender med at lave to...?

Jeg er også ret vild med den meget populære enkelhed i sweatre, der er kommet i kølvandet på Skappelbogen. Jeg er i gang med en sweater, der er rummelig, firkantet og så enkel, at selv en nybegynder kan være med. Selvfølgelig kunne jeg ikke lade være med at tilføje en lille lækker detalje med vendepinde, så den er en smule længere bag på, men den detalje kan sagtens udelades. Foto følger, når jeg er færdig.

Øjh, det her indlæg har taget lang tid at skrive...! Det har været en øvelse i at holde fokus, men når jeg læser det igennem, kan jeg godt se, mine minions har løbet lidt rundt...

Vrangen ud

Hvordan skriver jeg på en alvorlig, men nærværende måde at jeg ramte bunden? Jeg vil så gerne at det også bliver med et glimt i øjet og med en snert af humor.

Måske jeg bare skal skrive, som det falder mig ind...

Jeg er lige nu sygemeldt. I December ramlede min verden sammen og jeg bruger nu hver dag på at håndtere at være til, når det føles som 3 millioner minions holder fest i mit hoved og spæner rundt i hver sin retning.

Stress. Angst. Despression. Og lidt mere. Og det, som jeg ikke er klar til dele. Og to besøg på gakanstalt med vidunderligt personale, der holdt øje med mig. Det er, hvad der er sket. Jeg er ikke klar til endnu at sige, det er godt. At jeg har lært en masse om mig selv og at verdenen er blevet lysere og brillerne pudset klare.

Strik, hækling, hakning, broderier. Tegninger, geometriske mønstre. Gåture ved den dejligste strand og oprydning. Nattesøvn og middagslure, formiddagslure, eftermiddagslure. Alt sammen forsøg på at få ro på virvaret i tankerne. Nogen gange virker det ene, andre gange det andet - og sommetider virker intet. Så er der piller, der lægger en dæmper på krop, tankemylder og rastløshed.

Det går faktisk bedre. Jeg har hele tiden haft en humoristisk tilgang til min gakhed. Det har hjulpet. Nu skal jeg lære at være til i min kedafdethed uden at lave det til en joke.

Jeg troede, jeg var ved at blive rask. Så var der flere hændelser, der knækkede mig, Jeg brugte først en masse energi på at bebrejde mig selv. Så fik jeg vendt nogle af bebrejdelserne den rigtige vej og brugte så en masse energi på at være vred på dem, der behandlede mig dårligt. Nu er jeg der, hvor jeg ikke gider være vred mere, jeg vil hellere bruge min energi på at få mine skønne, forvirrede og rastløse minions på geled.

Savn. Jeg savner mine piger. De er flyttet ned til Odense, så jeg er weekendmor. Det er en sorg, jeg stadig arbejder på, mens jeg ved at det er det eneste rigtige. Jeg græder stadig, når jeg skal ind på deres værelse.

Jeg har længe tumlet med tankerne om dette indlæg. Om det skal udgives. Åbenhed. Tabu. Psykisk syg. Gak. Frygt for at blive set ned på og frygt for ikke at blive taget alvorligt mere. Vil det at jeg er så åben også gå ud over mine pårørende?

Du kan nok regne ud at jeg har besluttet åbenheden.

Så, jeg håber du tager imod min åbenhed med accept - måske endda med kærlighed.