Fjollehoveder

Her er så pigerne og mig.

De er akkurat lige så fjollede og skøre, som altid - Ellen er begyndt i 0. klasse, Ivalo går nu i 2. klasse.

Skole er skidefedt - de elsker det og jeg nyder tiden, hvor det stadig er akutelt. De har vænnet sig godt til vores nye måde at være familie på - de har fået en masse nye mennesker, der elsker dem og de har masser af plads i deres små hjerter til at elske igen.

Ellen tonser afsted - hun har en million blå mærker hele tiden på alle mulige og umulige steder på kroppen, der sjældent står stille - Ivalo har snuden i en bog - sommetider to på een gang og selvom de virker så forskellige, kan de sagtens blive enige om en masse ting - for eksempel at give deres mor en kildetur... :)

Julia

Efterårsimprosjal

Uh, så fandt jeg denne sag på hylden. Strikket for 100 år siden - i lækker, tyk og blød uld - jeg kan ikke huske hvad garnet hedder - men det er en fed blanding af alpaca og uld - og falder dejlig blødt, tungt og ikke mindst varmt om kroppen.

Kabelmønsteret er ganske improviseret - jeg startede nede i spidsen og strikkede ellers bare derudaf - flyttede rundt på maskerne på må og få - og håbede, det ville ende med at se pænt ud - det er lykkedes ganske godt, synes jeg.

Når Søs og Kennet kommer hjem i eftermiddag, står den på ansigtsmasker og sikkert et eller andet på Viaplay - jeg må indrømme, jeg glæder mig til at se Kennet med ansigtsmaske på - de steder, der ikke er skæg...

Maxhuen

Dette er Kennet. Ham, min kæreste, I ved. Og han gik sørme med til at være min lækre model!! Huen er strikket i Merino Air, købt hos Byens Garngalleri i Rønde, hvor Kennet bor. Jeg har brugt rester fra et halstør-rør, jeg har strikket til Max, Kennets papsøn. Huen får Max også.

Mønsteret er ganske improviseret, jeg har leget lidt med de effekter, der kommer ved glat- og vrangstrik, samt masker, der er løftet løst af på hver anden pind. Og fordi, jeg lige havde lyst, en lidt anderledes aflukning i toppen, hvor jeg først syede vrangmaskerne sammen med maskesting og derefter syede retmaskerne sammen med maskesting.

Byens Garngalleri her i Rønde er en skøn lille butik, de har strikkecafe hver torsdag og workshops nogle lørdage. Jeg kommer til alle de strikkecafehyggemøder, jeg kan - næste torsdag dog ikke, da jeg skal hjem til ungerne - de får efterårsferie og vi har planlagt en masse hygge i sommerhus med brændeovn, vind, varm kakao og en masse hyggestrik.

Har I planer for efterårsferien?

Nå, men jeg glæder mig til Max kommer forbi og henter sine uldne sager, så han ikke skal gå rundt og fryse. Efteråret har virkelig sat ind og snerten af bidende kulde giver mig ikke lyst til en gåtur op i byen efter slik - hvilket måske er meget godt...

Smukke Søs og en poncho

Jeg havde kun lige mødt Søs, da hun henkastet antydede, hun ønskede sig en poncho. Hun havde spottet, jeg strikkede og det tog mig ikke mange sekunder at beslutte mig for at hælde bambusgarn i Nettokurven, da jeg så hvordan farveskiftet ville egne sig til netop dette mønster, jeg havde set hos Trine.

Søs er Kennets dejlige datter. Hun er ti år og jeg har strikket str. 9-10 år. I stedet for at sy ponchoen sammen, har jeg sat 3 knapper i, som Søs selv valgte. Nu er det nok mere en kappe end en poncho - men det var det, Søs ville have, så det er jo som det skal være.

Søs synes den er et hit og jeg er også selv mere end tilfreds. Den passer perfekt og farverne klæder hende så godt.

Og hvem er Kennet så...? Det er såmænd min kæreste. Jeg er håbløst forelsket og det er heldigvis gengældt. Vores familier har mødt hinanden og I kommer nok til at høre mere om Kennet. Jeg har planer om at bruge ham som modella til et halsrør, jeg har lavet til hans store papsøn Max, så kan I se hvordan en Kennet fra Rønde ser ud.

Hej Internet!

Det er mig, Julia. Jeg har engang blogget på Aalerusen, men jeg trænger til at starte på en frisk.

Nyt liv, ny blog.

Der var engang, jeg strikkede konstant. Det gør jeg stadig, men ikke så intenst som før. Der ryger færre projekter af pindende, men jeg nyder at arbejde med hver eneste maske, mærke garnet glide gennem fingrene og den ro det giver mig.

Der er sket alt og intet siden sidst. Livet. Med op- og nedture. Lige nu skinner Solen på mig, jeg nyder Livet og jeg har overskuddet til at klare udfordringer, nyde gaverne og kys fra mine kære.

Mine seneste færdige projekter er Clara fra Lene Holme Samsøes bog, Suveræn Strik og Foliage fra Knitty. Begge fra et kup af garn i Løvbjerg.

Kæreste Kennet var ude og handle, da han pludselig så et tilbud, han lige skulle høre om var godt. Skype blev tændt og jeg fik en guidet tour, hvor jeg hurtigt blev klar over, det var dette Alapakka, jeg skulle have. 100% babyalpakka fra Bumbo - til en ti´er pr. nøgle!!

Begge opskrifter var nemme at følge, begge strikket oppefra og ned og tog ingen strikketid. Den tid, der var hårdest, var ugerne efter, hvor jeg var slemt ramt af seneskedehindebetændelse.

Nå. Men jeg er altså OK, det samme gælder mine kære. Der er så meget at fortælle, jeg ikke ved hvor jeg skal starte...