Kærestehuen

Det er ikke første gang, jeg har lavet en hue til Kennet. Han har et fint, lille udvalg af strik/hækling, han ofte bruger - men sidste tilføjelse er Kærestehuen. Det er igen Sidsel, der har været opfindsom.

Jeg har hæklet den store størrelse, for Kennet kan godt lide sine huer i en mere slouchy version. Opskriften er (som sædvanelig) velskrevet og selvom den ser svær ud, er den overraskende nem at lave. Hvis du er nybegynder, men gerne vil lave noget, der er enkelt, men ikke kedeligt, er dette huen for dig at hækle.

Jeg har brugt tyndt to-trådet garn, og den sidder så flot på min lækre kæreste.

Billederne er taget sidste weekend, hvor vi var en tur i Mols Bjerge sammen med nogle af vores dejlige naboer og alle vores børn. Selvom vi efterhånden har været mange steder i Mols Bjerge, har Kennet altid en ny og spændende rute - et levn fra da han kørte på mountainbike.

Solen varmede og vi gik (prustende) op ad bakke og rundt omkring - vi fandt endda en Geocashe ved Skovbjerg.

Rillestrik og vinkelvarmer

Ikke få dage efter jeg blev færdig med mit TenStitch-tæppe, slog jeg op til et nyt tæppe. Jeg havde stadig så mange 2-trådede uldrester, at jeg ikke kunne lade være. I stedet for 10 masker, startede jeg med 20, strikkede 3 hjørner, inden jeg fik lyst til at prøve noget andet. Så jeg samlede masker op, til en stor dominofirkant i forlængelse af arbejdet. Efter 34 pinde, ville jeg prøve noget nyt igen.

Det er SÅ taknemmeligt at strikke i rillestrik. Med ganske få teknikker, kan jeg få lov at lege med alt fra vendestrik, til dominostrik, til strikke-kant-på-teknik. Jeg sysler endda med noget gobelinstrik også...

Efter så lang tid, hvor jeg ikke havde ro i hovedet til eksperimenter, er det så vidunderligt at mærke min kreativitet blomstre. Jo, jeg har stadig dage, der ikke giver ret meget i spændings- og actionpoint, men at have overskud til lade mig rive med i uldeventyr, gør mig så glad.

Efter mine minions er flyttet ind, har jeg fundet en helt ny side af mig selv. Jeg er begyndt at strikke/hækle/hakke det samme igen og igen. I dette tilfælde Sidsel´s Vinkelvarmere. Opskriften er bare god. Enkel, sjov at hækle og jeg hækler løs i alle hæklefastheder i alle slags garner.

Disse er hæklet i 1 tråd Kinu og 2 tråde Tetsu på 3,5 mm hæklenål, hvilket giver et sprødt, let og formbart stykke stof.

På den igen!

Kjole med perlebesat bærestykke. Måske uden perler. Eller med pailletter? Jeg har strikket den før - men det er jo år siden og ikke mindst mange kilo siden. Jeg har enkelte små bøvser i forhold til mønsteret.

For eksempel er jeg ikke ret vild med ærmegabet - og jeg ønsker mig ærmer. Så i stedet for at lukke af til ærmeløs kjole, har jeg strikket raglan efter bærestykket - dette har gjort jeg får et større ærmegab. Om jeg vil strikke lange ærmer eller korteærmer og om ærmerne skal fortsætte i hulmønsteret, ved jeg ikke endnu. Lige nu hælder jeg til 3/4 ærmer. Kjolen er i 100% uld, så den bliver under alle omstændigheder meget varm til sommerbrug - så praktiske 3/4 ærmer lyder som et godt bud, ikke?

Garnerne er noget oldgammelt 1-trådet og håndfarvet uld fra Sydamerika og Geilsk Tynd uld. Overraskende nemt at strikke med - jeg taber sjældent den ene tråd og det går egentlig tjept nok, hvis jeg ser bort fra enkelte dage, hvor det føles som om jeg strikker og strikker uden at jeg kommer nogen vegne...

Mit meget forsigte mål er at den er klar til brug i efteråret.

Gode ting tager tid

Endelig, endelig - blev jeg færdig med mit tæppe. Det har også kun taget nogle år. Ok, i ren strikketid har det ikke taget lang tid - det er som om jeg har haft nogle få dage, hvor jeg har spurtet afsted - men det er nogen år siden, jeg begyndte på dette tæppe.

Opskriften er Ten Stitch Blanket - Et ganske nemt projekt - hvis man ser bort fra jeg ofte lod mig friste af andre projekter undervejs. Men det er okay, jeg vidste fra starten at dette ville tage mig tid.

Hvis du har læst med på Aalerusen og har en virkelig god hukommelse, ved du at jeg 2 gange årligt tager et meget kritisk blik på mine WIP´s og med hård hånd frogger løs eller smider ud. Dette tæppe har overlevet alle ture til The Frog Pond - også selvom jeg har ikke har strikket på det i et helt år.

Måske var det af rene sentimentale grunde, jeg ikke pillede op - dette tæppe begyndte jeg på kort efter jeg blev skilt og da jeg var flyttet for mig selv i min lille lejlighed på Vesterbro (i Odense).

Jeg husker tydeligt, jeg fandt alle mine rester frem - to-trådet uld - og begyndte at spytsplejse og vinde nøglet op. Jeg tænkte på det nye liv jeg skulle begynde; de udfordringer og eventyr, jeg så i øjnene - og på een gang virkede det hele uoverskueligt,  men spændende. Når jeg ser tilbage, ser jeg hvordan tilfældigheder og bevidste valg formede mit liv - lidt på samme måde, som da jeg valgte farver, der gik godt sammen, men stadig var tilfældige i rækkefølgen og jeg vidste ikke hvordan dette tæppeprojekt ville ende...

Jeg har strikket på pind 5 - rundt og rundt. Jeg har strikket sidste maske vrang og taget den løs af på retsiden og der hvor jeg strikkede striben fast på tæppet, har jeg også taget en maske løs af, så der kom en tydelig maske. Hvis dette virker underligt, så se på alle de "helpful notes", der er på Ravelry, de forklarer det meget bedre end mig.

Tæppet måler 140 x 130 efter vask og udspænding.

Noget helt andet:

Min sygemelding har givet mig tid og rum til at være gak. At have dårlige dage, hvor jeg ikke gør meget andet end at sove eller gå rundt om mig selv. Det at have en dårlig dag, har været svært for mig. Jeg blev febrilsk efter at få styr på mine minions og blev deraf endnu mere frustreret, for jeg kunne ikke få dem på geled!

Det var indtil min veninde sagde til mig: "Julia, det er derfor du er sygemeldt - så du kan tage en dag ud af kalenderen og bare have grød i hovedet..."

Jeg er blevet bedre til at acceptere, når jeg har en dårlig dag. Det er jo godt. Men jeg er også ivrig efter at få det bedre - at komme ud i verden og føle jeg har noget at give samfundet.

I starten af min syge periode havde jeg store planer - søgte job i stor stil og var klar til at møde verden med min entusiasme og tænkte at jeg ville få det bedre, når jeg følte mig som en plus-borger. Heldigvis blev jeg ikke kaldt til samtale.

Oppe i LokalPsyk fik jeg at vide, jeg skulle tage det med ro. Tag små skridt - oplev succes med de små sejre og byg på sejrene i stedet for at satse hele baduljen og køre fast i mudderet. Jeg har stor respekt for min kontakt i LokalPsyk, så jeg lytter. Og handler derefter.

Jeg giver besked til Syddjurs Kommune, som tager alle de hensyn, jeg har brug for. Stadig føler jeg, jeg skal gøre noget. Bare en lille smule "noget". Så jeg har fundet mig et sted, jeg kan komme i praktik. Et sted, der kender til alt, hvad der er sket - og et sted, jeg føler mig tryg. Jeg føler mig udnyttet, der hvor jeg var før. Her er jeg ikke bange eller har den mindste smule tvivl om det er et sted, der vil hjælpe til at jeg kan blive rask.

Nu skal de sidste formalier på plads og selvom det kun er 1,5 time om dagen, glæder jeg mig.

Så - gode ting tager tid. Og jeg arbejder på min tålmodighed.

P.S: Jeg har fået en strikkemaskine - og jeg er ved at lære den at Kennet. Glæder mig til at vise mine nye skills.